27 marts 2007

Få 4 "skriveborde" på samme tid

Få organiseret dit skrivebord og imponer venner og bekendte med dette smarte desktop program.
Programmet hedder Yod’m (Yet anOther Desktop Manager) og det giver dig mulighed for at køre med 4 samtidige skrivebordsopsætninger og nemt skifte imellem dem.
Dit skrivebord bliver omdannet til en terning, som kan roteres med musen. Det smarte er at du kan lægge forskellige ikoner og programmer på de forskellige sider af terningen - det skal ses!
Ved at holde SHIFT og CTRL nede samtidigt vil din cursor ændres til en firkant, du skal så bare trække skrivebordet horisontalt (eller bruge piletasterne) så vil der komme et nyt tomt skrivebord frem. Du kan endda have forskellige baggrundsbilleder på de 4 skriveborde.

Du kan hente programmet på Chris’Soft hjemmeside.

Ingen kommentarer: