28 september 2006

Selve installationen..

Fik installeret Windows Vista Ultimate RC1 i går, den 27.9.2006., alt forløb planmæssigt og uden nævneværdige problemer. Jeg har installeret Vista på en selvstændig partition og med multi-boot, så jeg fortsat kan vende tilbage til min gode gamle Windows XP.

Næste step bliver at forsøge at overføre filer og indstillinger fra Xp til Vista med "transfer files and settings"-wizard'en, mere om det senere.

Status lige nu er at jeg har Internet forbindelse, min netværksprinter er fundet og installeret, mit gamle Creative PCI-lydkort spiller lystigt "der-ud-af", Windows Mail (afløseren for Outlook Express) er sat op og fungerer og der er ingen alarmer (!) i enhedshåndteringen. Så alt i alt en vellykket installation..