27 marts 2007

Vil Pc'en ikke starte?

Med Windows Vista er det blevet muligt at boote på Vista CD'en og vælge at reparere sin Windows installation.
Start din PC op med Windows Vista CD'en i drevet, vælg at boote på CD'en når denne valgmulighed fremkommer. Vælg sprog og klik på Next herefter vælger du "Repair your computer". Tilsidst vælges "Startup Repair" og Windows Vista vil nu prøve at udbedre fejlen for dig.
Hvis det fejler vil du være nødsaget til at geninstallere din Windows. Skulle dette være tilfældet skal du være opmærksom på at alle filer, programmer og indstillinger forsvinder bliver slettet.

Windows Vista power users guide

Jeg har fundet en rigtig god Vista guide på Windows Connected's hjemmeside. Den er skrevet af fyr ved navn Mike Halsey.

Han beskriver selv guiden sådan her:
"I've written this quite comprehensive Power Users guide to Windows Vista. It's intended for casual PC users to help them get the best out of the OS. It's a 56 page guide to almost every aspect of Vista for home users including a glossary and an appendix on how to get started with Office 2007."

Du kan downloade PDF-filen her (3,7Mb).

Få "Advanced Vista Codec Package 4.3.4" gratis

Codecs har altid været til megen irritation. Denne pakke tager alt det bedste, fra de store udbydere og en del mindre, alt samlet i en enkelt pakke. Pakken indeholder ikke nogen Medie afspiller. Når pakken er installeret så er det muligt at anvende en hvilken som helst afspiller til at afspille DVD'er og videoer i quicktime, realmedia, avi, mpeg, Flv, swf wmv osv.

Fremtidige udgaver af pakken vil kunne genkende de tidligere installationer og opdatere disse. Denne pakke indeholder bl.a. QuickTime v7.1.3 med tray ikonet deaktiveret.

Pakken kan downloades her.

Få 4 "skriveborde" på samme tid

Få organiseret dit skrivebord og imponer venner og bekendte med dette smarte desktop program.
Programmet hedder Yod’m (Yet anOther Desktop Manager) og det giver dig mulighed for at køre med 4 samtidige skrivebordsopsætninger og nemt skifte imellem dem.
Dit skrivebord bliver omdannet til en terning, som kan roteres med musen. Det smarte er at du kan lægge forskellige ikoner og programmer på de forskellige sider af terningen - det skal ses!
Ved at holde SHIFT og CTRL nede samtidigt vil din cursor ændres til en firkant, du skal så bare trække skrivebordet horisontalt (eller bruge piletasterne) så vil der komme et nyt tomt skrivebord frem. Du kan endda have forskellige baggrundsbilleder på de 4 skriveborde.

Du kan hente programmet på Chris’Soft hjemmeside.

23 marts 2007

Problemer med at anvende en bestemt USB-stick til MemoryBoost?

Skulle du have problemer med at anvende en bestemt type USB-memory stick (typisk de lidt ældre langsomme udgaver) til at booste din Vista's hastighed så er der hjælp at hente.

1. Isæt din memory-stick i USB-porten luk evt. autoplay-menuen, gå herefter ind i Windows Explorer (stifinderen), find USB-drevet og højreklik på det og vælg Properties (egenskaber).


2. Klik på Readyboost fanebladet og sæt her flueben i "Do not retest this device". Klik herefter OK og tag USB-stick'en ud af Pc'en.

3. Gå nu ind i Registreringsdatabasen ved at skrive Regedit. I venstre side af vinduet vælges nu: HKLM (Local Machine) -> SOFTWARE -> Microsoft -> Windows NT -> CurrentVersion -> EMDgmt.
Her vil du se en liste over de USB enheder der har været forbundet til computeren, en af dem bør være USB stick'en. Klik på den.
Der skal nu ændres et par ting. Dobbeltklik på Device Status og ændre værdien til 2, herefter OK. Gør det samme med ReadSpeedKBs og WriteSpeedKBs, her skal værdien ændres til 1000 på dem begge. Afslut Regedit.

4. Nu er der kun tilbage at sætte Memory stick'en i igen og endnu engang gå ind egenskaber på enheden. Windows Explorer (stifinderen), find USB-drevet og højreklik på det og vælg Properties (egenskaber). Hvis du kigger på Readyboost fanebladet så vil du nu kunne bruge denne enhed (Use this device). Du kan nu glæde dig til en endnu hurtigere Pc.

14 marts 2007

Sådan forbedrer du dit Windows Experience Index (WEI score)

Jeg har fundet en artikel der beskriver hvor du finder din computers WEI score, hvordan du kan forbedre den og som samtidig giver en god gennemgang af de enkelte elementer i WEI'en.

Du finder artiklen her. (engelsk)

08 marts 2007

FlipStart Labs lancerer super-kompakt PC

FlipStart Labs lancerer deres 1. produkt, en super kompakt PC (kan bestilles med Vista på), som vil være i handlen i slutningen af marts 2007. FlipStart er den første kompakte PC (under 1 kilo) med klap-låg indeholdende Info-display. Den besidder alle de normale PC kvaliteter, Windows operativ-system, flere forskellige kommunikationsmuligheder og underholdning samlet i et lille let og lækkert design. Den kan betjenes i hånden, monteret i bil-holder eller på skrivebordet.

Lidt specs:

1,1GHz Intel CPU
30Gb harddisk
512Mb RAM
Windows XP Pro eller Windows Vista Business
10/100 Ethernet port
Bluetooth
Wi-Fi 802.11 b/g
5,6" skærm
Indbygget VGA kamera
2 x USB 2.0

Pris $1,999
FlipStart Labs er etableret af tidligere Microsoft grundlægger Paul G. Allen.

Læs mere om produktet her.

Windows Vista er her - Men XP forsvinder ikke lige med samme!

Windows XP vil fortsat være blandt de anvendte operativsystemer en del år endnu. Microsoft har annonceret at de forlænger supporten på Windows XP Home og Windows XP Media Center indtil 2014, hvilket også er det samme år hvor supporten på Windows XP Professional ophører.

Inden forlængelsen var supporten på de 2 nævnte versioner kun beregnet til at skulle køre frem til 2009. XP Home og Media Center vil have fuld support indtil april 2009 og de efterfølgende 5 år vil det kun være sikkerheds-relaterede opdateringer som vil blive tilbudt gratis.